Skip to content
Om maleren Kay Christensen
Menu
  • Glimt af stjernestunder
  • Stederne
Menu

Sankt Annæ Plads 1950

Posted on Sat, April 26, 2014Sun, November 21, 2021 by mail@casaeva.dk

I dag skal maleren komme. Jeg har fået min fineste kjole på. Den er fra Amerika, med små vingeærmer og nederdel i etager.

Maleren er en stor mand. Han lugter af lavendler og herreværelse, og da han tager malerkassen frem, lugter der af oliemaling og terpentin. Med ét er hjemmet forvandlet.

Jeg skal stå helt stille, og det kan jeg sagtens, jeg er jo næsten fire år. Vi taler om kjolen. Jeg ved, at det er ugedagenes navne, der står på den, – på engelsk, for i Amerika taler man ikke dansk. Maleren kender godt ugedagenes navne på engelsk, men han har vist ikke været i Amerika.

Min lyse mor tager lillesøster med det bløde røde hår op fra kravlegården. De skal være midt på billedet.

Nede i hjørnet dukker Elvira op. Hun er ikke min yndlingsdukke, men passer nok bedre i maleriet, for Babette har jo snart ikke mere hår på hovedet.

Kvorning-familiebillede i aftensol

Min far skal også males. Nu behøver jeg ikke stå stille, men får lov at gå hen bag maleren, mens han finder min far frem på lærredet. Jeg er glad for, at han kan se, hvor smuk min far er. Jeg er knap fire år, og min far er den smukkeste mand i verden.

Maleren drikker rødvin, og nu lugter der igen anderledes i stuen. Maleren roser vinen, og min far lukker øjnene og smiler lige så stille.

For at se ordentligt må maleren sætte et glas i det ene øje. Det hedder en monokel og jeg kender ingen andre, der har sådan en. Men jeg har heller aldrig før set en maler.

Da han går, løfter han mig op. Det er ellers kun min far og min farfar, der tager mig op, og det er helt anderledes at blive omfavnet af en fremmed mand.

Han kommer igen på fredag. Friday.

1 thought on “Sankt Annæ Plads 1950”

  1. Adams æble says:
    Tue, May 26, 2020 at 11:59:15

    Seeing is forgetting the name of what one sees.
    Painting is a visual device for preserving an
    experience from oblivion. when art makes my cry. Heart berries launched into eternity.

    Reply

Leave a Reply Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

  • Sankt Annæ Plads 1950
  • Måløv 1951-52
  • København 1955
  • Hjortekærsvej 1955
  • Jægerhuset sidst i 1950’erne
  • Glænø først i 1960’erne
  • København 1962
  • Kathrinebæk 1964
  • Lille Hvidøre 1968
  • Rom 1968 – og et pust fra Rusland
  • Paris 1971
  • Kathrinebæk 1978

Recent Posts

  • Sankt Annæ Plads 1950
  • Måløv 1951-52
  • København 1955
  • Hjortekærsvej 1955
  • Jægerhuset sidst i 1950’erne
© 2023 KayC | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme