I et hus på den lille ø Glænø, der tilhører godset Holsteinsborg, har maleren atelier. Et regiment gamle harver står som hegn omkring grunden.
Krass tager os med op på loftet, hvor der er en kiste med tøj, man må klæde sig ud i. Det er vist alt sammen til piger og damer, men Krass ser gispende godt ud i en tylskjole, som jeg ellers gerne ville prøve.
Anna Katharina har lavet duepostej, og jeg bemærker, at far prøver at finde ud af, hvordan hun har båret sig ad. Det går ikke an at bede om opskriften.